søndag den 12. september 2010

Opskrift på stillingsskift

For 10 minutter siden kunne jeg ikke lave et dæk-stå skift uden at Becca gik mindst en hundelængde frem. Her snakker vi om at jeg stod på en afstand af ca. 1 meter.

Jeg snakkede med en træningsveninde om dette problem og hun kom med en god ide til at træne skiftet.

Opskrift: 1 stk tallerken, en masse lækre bidder, en hund og en klikker.

Fremgangsmåde: Dæk hunden af og stil tallerknen med en godbid bag hunden. Lad hunden vide den er der. Gå den afstand væk du ønsker at lave skiftet på og sig "stå". Flytter hunden sig dækker man den af igen og går igen ud på afstand. Når hunden udfører det ønskede skift uden at flytte sig klikker man og sender hunden tilbage til godbidden. Når hunden først finder ud af at bidderne ikke længere kommer foran men ligger bagved, er det ikke længere så spændende at rykke fremad under skiftet. Becca er især meget fokuseret på mine hænder da hun ved bidderne kommer derfra, og det at jeg har flyttet fokus ned bag hende gør at hun laver perfekte skift nu.

Denne fremgangsmåde har jeg benyttet én gang, og efter 3-4 skift kunne jeg stå på 5 meters afstand og få Becca til at stå. Jeg vil klart anbefale det!

Efter noget tid kan man jo begynde at forlange flere skift før man klikker, men start med at gøre hunden helt sikker på hvert enkelt skift før man sætter det sammen.

Håber i kan bruge dette lille træningsfif.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar