Fuld fart frem...

I dag skulle der rigtig leges med mit kamera, så jeg fik hundene til at sidde, gik et par meter væk og kaldte.
Men hvor er det dog alligevel svært at ramme det helt rigtige øjeblik. Øvelse skal der til.

Det blev da til et par gode billeder som i kan få lov at nyde.







Og så skal man da også lige sidde pænt til sidst.


Dejlige vapsere.

Stadig ingen forbedring og nu med mere medicin...

Ja det er altså mig, ikke hundene den er gal med. Personalet på Psykiatrien i Køge prøver stadig at finde ud af hvad jeg fejler for at jeg kan få den mest effektive medicin. Oprindeligt startede jeg i behandling mod en svær depression, men har nu i dag fået medicin mod personlighedsforstyrrelse. Jeg er snart ligeglad hvad de end finder ud af der er galt med mig, jeg vil bare gerne have mit normale liv og min energi tilbage.

Alting er en kamp sådan som jeg har det. Det tager lang tid at forlade sengen om morgenen, komme i bad, lufte hunde osv. Mit humør svinger meget og jeg har nu ikke været i skole siden starten af januar. Det er svært at holde humøret oppe, når selv de små ting jeg plejer at være glad for virker meningsløse og ligegyldige. Hundene kan stadig få smilet frem og stoppe alle de negative tanker der konstant fylder mit hoved. Jeg er angst, bryder mig ikke om at være blandt mennesker, selv ikke familiefødselsdagene hvor det er min egen familie der er til stede. Tog- og busture er også svært for mig. Hundetræningen bliver derfor også en udfordring når hhv. rally starter op i morgen og lydighed d. 28.februar. Jeg er ekstremt følsom overfor kritik, både negativ og positiv og lider af tvangstanker såsom at jeg aldrig er god nok osv.

Den nye medicin skulle gerne stoppe nogle af alle de negative tanker, og jeg håber så inderligt at det også virker så jeg langsomt at komme tilbage til livet.

Tak til alle jer derude der er der for mig og støtter mig <3

Sneleg :)

Hundene har rigtig været i sneen i dag og boltre sig. Det blev til et par billeder.





Min dejlige svigerinde var med ude og lege med hundene,
og jeg ved ikke helt hvem der hyggede sig mest..?


Man bliver aldrig træt af at slås om legetøjet... :o)

Som altid sker alting med 180 km/t :o)



Og når man er færdige med at lege bliver man lige gode venner igen :)

Nu er de ellers faldet om herhjemme, dejlige trætte. Selv dagplejebørnene her hos svigermor får dem ikke til at flytte sig uanset hvor ihærdigt de kalder på Becca og "Niko" :)

Mystisk fugl på rov i haven...

Ja det går ikke stille for sig her på matriklen. Forleden opdagede vi at en stor, mystisk fugl havde taget det brød mor har lagt frem til solsortene. Ikke nok med at denne fugl tilsyneladene har fire ben, så har den fødder på størrelse med sheltiepoter. Jeg var noget forskrækket over at der findes så store fugle og jeg gav hundene strenge ordrer om at holde den væk fra haven fremover, for det er da synd fuglene ikke kan få deres brød..

Begge hunde stod og grinede mig op i hovedet, for de vidste da godt hvem der havde snuppet fuglenes brød... De har sikkert været fælles om det de to, for der er højt op hvor brødet ligger.

Og igen i morges havde den mystiske fugl været på spil og stjæle majsekolber, hvordan de ellers har fået den ned fra træet. Chico måtte tage skylden, han havde glemt at fjerne beviserne og slæbte rundt med den grønne indpakning i pelsen. Møgunger!

Men jeg elsker dem jo alligevel :o)