onsdag den 23. september 2009

Lidt af det hele

Min farfar døde i går, så alting står lidt stille i min verden. Det ene øjeblik kan jeg sagtens lege med hundene, det næste sidder og jeg og stortuder med hovedet begravet i en hund eller to. Beskeden fik jeg da jeg kom hjem fra hundetræning i går.

onsdag den 9. september 2009

Undersøgelser, vacciner og ventetid...

Ja det er mig, og ikke hundene det drejer sig om! Engang i starten af sommerferien blev jeg kontaktet af et firma (Reduce), der tilbyder unge i en alder af 18-25 vist nok, at være med til at teste den nye vaccine mod HPV (Livmoderhalskræft), og dermed få alle tre stik gratis. Det sagde jeg ja til og i slutningen af Juni måned var jeg til mit første besøg, og fik foretaget forskellige undersøgelser, bl.a. gynæologiske undersøgelser. Efterfølgende kontaktede de mig så, for godt en måned siden, fordi de havde fundet celleforandringer på livmoderhalsen og de henviste mig til Frederiksberg Hospital til yderligere undersøgelser, da celleforandringer KAN være begyndende kræftceller. Men i de fleste tilfælde er der ingenting. Nu skal jeg så vente yderligere 4 uger på prøvesvar. Det er lang tid synes jeg. Oveni det er jeg ramt af en omgang forkølelse der har godt fat i mig, og det tager på kræfterne. Det er derfor lidt begrænset hvad jeg får lavet med hundene, desværre.