lørdag den 29. maj 2010

Nye objektiver og nyt job

Siden sidst har jeg bestilt og fået to nye objektiver. En 50mm f/1.8 prime og tamron 18-270mm. Så skulle det være muligt at få nogle gode billeder af hundene i aktion samt billeder af min svigerindes håndboldkampe.













Derudover har jeg fået nyt job, i en integreret institution. Jeg er to dage om ugen i vuggestueafdelingen og en dag om ugen i børnehaven. Jeg arbejder stadig på tankstationen i Havdrup, institutionjobbet er bare for at supplere min løn og samle erfaring til pædadogisk assistent studiet.

Ellers går alting stille og roligt for tiden. Lydighedstræningen er slut for denne gang så nu er det kun agility jeg dyrker med Becca. Chico holder helt pause. Becca er meldt til LP1 den 12. juni i Næstved. Den første officielle prøve. Noget jeg er ret spændt på.

Jeg har fået ny hjemmeside. http://www.bemyshelties.dk/ til dem der skulle være interesserede.

mandag den 10. maj 2010

Áfsluttende LP-prøver i Albertslund

Søndag var vi til afslutning på lydighed, som vanen tro afholdes med prøver og fællesspisning bagefter. Jeg havde meldt begge hundene til klasse 1, og jeg var godt nervøs inden første prøve med Becca. Becca derimod var på og slet ikke påvirket af at jeg fjumrede lidt pga. nervøsitet. Becca scorede 169 point og dermed en 1.præmie.

Tandvisning: 10
Lineføring: 18
Stå: 20
Spring: 18
Stillingsskift: 30
Indkald: 30
Næseprøve: 17
Fællesdæk: 17
Helhedsindtryk: 9

Jeg var super tilfreds med alle øvelserne, dog havde hun et lille koncentrationsglip i springøvelsen hvor hun ikke ville komme på plads, men flot karakter hun hev hjem på den alligevel! I dæk gik hun efter 50 sek, men det skal der bare arbejdes på :)

Chico derimod var en rigtig rod. Allerede under opvarmning var jeg klar over at både min stå og dæk øvelse ville blive noget rod, og jeg fik ret.

Tandvisning: 10
Lineføring: 19
Stå: 11
Spring: 20
Stillingsskift: 28,5
Indkald: 28,5
Næseprøve: 14
Fællesdæk: 0
Helhedsindtryk: 9

I stå gik han med indtil 1 meter fra min afmærkning hvor han derefter blev stående og under næseprøven valgte han at hente søgepinden på dommerens "værsgo". Men han kom da med den rigtige. Dæk var noget rigtig skidt, da han valgte at rejse sig og komme hen til mig allerede efter 15 sekunder. Det var noget rigtig skidt, men det er jo også begrænset hvor meget jeg får trænet med Chico efter jeg er flyttet. Han fik da samlet 140 point og en 2.præmie. Næste gang går jeg efter en 1.præmie.

Tak til alle for at gøre dagen rigtig hyggelig.

Certifikatudstilling i Sorø

Lørdag drog Becca og jeg til sheltieklubbens certifikatudstilling i Sorø. Vi havde pakket bilen med højt humør trods et trist majvejr. Fremme ved udstillingen sluttede jeg mig til Lotte og hendes altid så bedårende, dejlige hunde.
Som dagen skred frem fik Fanny en SL i babyklasse, Futte vandt juniorklassen og Ivanhoe vandt mellemklassen. Det betød at Futte og Ivanhoe begge skulle stilles i konkurrencen om bedste han, og der fik jeg æren (tusind tak Lotte), at af handle Ivanhoe, og han blev en flot 3.bedste han! Det var lidt stort at stå blandt de bedste.

I pausen var jeg sekretær ved barn og hund, som sidst var det super hyggeligt at være sekretær for Christine, og som tak for hjælpen fik jeg et dejligt hundetæppe med hjem, som Becca har taget imod med kyshånd.

Og så til det sjove... For Becca skulle jo også i ringen med sin lettere nervøse fører. Vi hæv en Very Good hjem, og jeg var fuldt ud tilfreds med min lille blå tøs. Dommeren skrev om hende: blue merle bitch, very nice head, dark eyes, little short neck, weak in forelegs, good angulation behind, too much black colour in the coat, good presentation.

At hun er for sort kommer jeg jo nok ikke udenom, men at hun er svag fortil kan rettes op med lidt svømning inden næste udstilling. Alt i alt var jeg tilfreds med dommerens udtalelse, og dommeren kom hen til mig bagefter og sagde at jeg skulle fokusere mere på at få hende stillet rigtigt, så næste gang hiver vi en Exc hjem!