lørdag den 20. marts 2010

Så er foråret kommet, og regnen med..

Hundene og jeg har været i skoven i dag i silende regn. Både hunde og jeg var pakket godt ind i regntøj inden vi begav os ud.

Det er dejligt at se græsset være på vej frem, gule erantis overalt og sneen der langsomt er ved at smelte. Så gør det altså ikke noget at det regner. Becca elsker regnen, for så kommer der store vandpytter i skoven man kan soppe i, den skøre vandhund. Chico går pænt udenom, for han skal ikke nyde noget.

I morgen står den atter på lydighedstræning hos Hanne, håber hun kan se vi har trænet lidt i denne uge. :o)

Nu nærmer påsken sig også hvor jeg får nøglen til min lejlighed, det bliver dejligt når alt kommer på plads derovre - eneste minus er at man kun må have én hund ;)