søndag den 7. november 2010

Nyt familiemedlem og 1. "skoledag"

Igår kom den længe ventede dag, nemlig dagen hvor Elverlamshuset's Only Laura blev 8 uger gammel. Vi var mig, min mor, min svigerinde og min søde kæreste der tog afsted for at hente det lille pus. Og sikke fræk hun var blevet på bare de 10 dage siden jeg sidst så hende. Vi fik klappet hvalpe og Michelle var vist klar til at adoptere hver og en af dem!

Turen hjem forløb ganske fredeligt. Ikke en lyd kom der ud af den lille tøs, som sov det meste af vejen.

Hjemme skulle hun lige accepteres af Becca i lejligheden, det tog ikke mere end et par minutter, så var Laura godkendt. Resten af lørdagen forløb så med hyppige lufteture med en meget glad lille hvalp :) Natten forløb også udmærket, Niklas passede hende til han gik i seng, og så var jeg oppe med hende en enkelt gang ved 5 tiden.

I dag, søndag, har den så stået på hvalpetræning, Lauras 1. skoledag. Men Laura synes træning er opreklameret, hun ville meget hellere på opdagelse. Så vi skal øve os lidt med kontakten indtil næste gang som først er om 14 dage. Det passede i øvrigt ikke frøken Becca at jeg tog hendes træningstaske med uden at tage hende med også. Det må hun bare vænne sig til.

Ude hos Hanne trænede vi bl.a. kontaktøvelser, sit, dæk og elefantøvelsen. Jeg har efterfølgende trænet lidt indkald herhjemme i lejligheden.

Nu er der så fred og fordragelighed i hytten, da begge hunde sover. Lad os se hvor længe dét varer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar