Forsinket påskeupdate

I påsken havde kæresten, hundene og jeg den ære at have besøg af "lille" Mickey. En lækker, lækker Alaskan Malamute han på omkring 2 år. Hans mor og far skulle en tur til England og oprindeligt skulle han have været passet hos svigermor, men hun fortrød da han hylede hele den første nat ;) Så tog vi ham et døgns tid, og selvom Becca ikke var helt tilfreds endte det nu med at gå meget fredeligt. Han er godt nok for sød. Jeg kunne sagtens have beholdt ham, hvis det ikke var fordi han fylder ret meget i landskabet når landskabet er en lejlighed på 36 kvm - desuden tror jeg nok hans "forældre" ville komme til at savne ham :o)

Laura synes han var fantastisk hvor Becca derimod var glad da vi afleverede ham igen ;)

I går var begge pigerne til træning i Sydkystens Hundeskole på Pauls LP-hold. Lauras hold er døbt "Drømmeholdet" og Beccas' "Stjerneholdet". Jeg var meget beæret da Paul i første omgang spurgte om Becca og jeg ville være med på Stjerneholdet, og vi knokler da for at leve op til det :o)

Laura startede med sit hold og vi lagde ud med fællesøvelserne, dæk og sit. Jeg havde hjemmefra besluttet at Laura skulle dækkes af 2 min, med løbende belønning. Jeg gik tilbage og roste ved ca. 30, 60 og 90 sekunder og hun lå pænt tiden ud. Efter de ca. 2 min afbrød jeg øvelsen, meget tilfreds. Fællessit har hun ikke rigtig prøvet så meget af, så jeg startede stille ud med at gå 8 meter fra hende. Hun fik lov at sidde et minut uden afbrydelser, og hun sad pænt - dog MEGET opmærksom på Dennis der snakkede telefon længere væk :) Efterfølgende trænede jeg hele LP1 programmet igennem på egen hånd og det eneste der faktisk ikke er så godt som perfekt er næseprøven - afleveringen mangler. Jeg er vildt imponeret over hendes lineføring, hun går som limet til mit venstre ben næsten uafbrudt.

LP2? Ja godt nok er min lille tøs ikke så gammel endnu, men vi er da gået igang med at snuse til LP2. Igår i forbindelse med fremsending, stå-sid under gang og apportindlæring. Hun har indtil nu ikke været meget for at have noget i munden (jo mine strømper...) så da hun igår hentede apporten og bragte den helt til mine fødder var jeg jublende lykkelig. Så skal jeg bare have hende til også at gå så langt med næsepinden. Feltet har hun også godt styr på så længe hendes grydelap ligger placeret derude. Stå-sid under gang forløb helt udemærket, hun indtog begge positioner uden besvær og meget hurtigt. Men mit fokus hedder stadig LP1, da det er den klasse vi skal konkurre i, hvertfald året ud og formentlig også i kommende forår.

Becca træner som sagt klasse 3 for fuld knald og det er med op- og nedture. Bedst som jeg tror hun er helt sikker i fællesdæk med fører i skjul sjusker hun og sætter sig op. Men den skal nok komme. Sit har hun haft helt styr på hele tiden, men valgte at bomme den til prøven i søndags - formentlig fordi hun blev usikker grundet mine prøvenerver. De sværeste øvelser for Becca og jeg pt. er stå-sit-dæk under førers uafbrudte gang, indkald med stop og udlagte apporter. Derudover kæmper jeg lidt med at få hende til at blive liggende i feltet i indkaldsdelen. Jeg kan dog se forbedringer fra gang til gang så jeg er optimistisk. Personligt øver jeg mig at at være endnu skarpere med mine kriterier og kun belønne når delmomenterne er udført korrekt, og der er Paul en kæmpe hjælp idet han får mig til at reflektere godt og grundigt over hvornår og hvorfor jeg belønner som jeg gør. Delmomenter og forkommandoer er blevet en fast del af min træning nu, det er sjældent jeg træner færdige øvelser, og når jeg gør er det oftest kun for at se hvor langt jeg er.

------------------------------------

I morges valgte Laura at vække mig kl. 5.00 og hvad gør man når man ikke kan falde i søvn igen, jo man tager da tøj på og går en lang tur (8 km) med de to morgenfriske piger. Jeg tror jeg var godt 2 timer om at gå turen, dog med nogle snakkepauser da jeg lige stødte på min "hvalpetræner". Jeg ærgrede mig godt nok over jeg ikke havde fået mit spejlreflekskamera med, så i må nøjes med mobilbilleder fra turen - selvom de ikke yder naturen ret meget retfærdighed!


Kimmerslev-søen med Kimmerslev Kirke i baggrunden.


To morgenfriske og -glade piger i fri dressur. Eneste ulempe er at bonden bruger, i mine øjne, alt for meget gødning på de omkringliggende marker - det kan altså lugtes på hundene når de kommer hjem!

I weekenden har begge hundene for en gangs skyld fri, ingen træning da jeg er fuldt booket med 18 års fødselsdag, træning i fitness world og besøg af mormor og morfar. Jeg er dog ikke i tvivl om at der bliver masser af tid til vores uundværlige skovtur.