lørdag den 26. juni 2010

WDS i MCH 2010

Så er jeg hjemvendt fra 3 dage i sommerhus og på Verdensudstillingen sammen med Lotte, Nanna, Hanne, Maria og Leif samt hundene Ivanhoe, Sydney, Chaos, Zuri og selvfølgelig min egen lille Becca.

Onsdag ankom vi til sommerhuset ved 4 tiden, og hundene faldt hurtigt til i den dejlige lille have der hørte til. Den var dog ikke hegnet helt ind, så vi måtte lige have et lille øje på dem. Becca og Sydney hyggede sig rigtig sammen og fik leget en hel masse.

Torsdag stod vi op kl. 5 og gjorde os klar til at tage afsted til Messecentret Herning. Jeg skulle gå banegennemgang på rallyområdet kl. 8.30, og Lotte og Hanne skulle udstille hhv. Ivanhoe og Zuri kl. 9.30. Jeg havde hele heppekoret med mig da jeg var oppe i rally, og det gik da også rigtig fint. Becca fik 90 point og blev nr. 3.

Bagefter blev der shoppet en masse sjove ting til hundene, og de tog det bare super flot det der med at blive slæbt rundt blandt alle de mange mennesker. Sidst på dagen satte vi os i Store Ring og så Verdensvinderne. Der var både Becca og jeg dog så trætte at vi faldt i søvn. Hende på skødet af mig, og mig på en stol. Der var det rart at komme hjem i sommerhuset til en dejlig varm dyne!

Fredag startede også kl. 5, med morgenmad og bilpakning fra 6 tiden. Denne dag skulle jeg gå banegennemgang 8.15 på begynderbanen. De andre skulle ikke noget den dag, så de var alle samlet igen for  at heppe og klappe af lille DYGTIGE Becca der scorede 99 point og blev dagens 1.vinder. Vi vandt et fint trofæ til samlingen herhjemme. Sådan!

Jeg fik samlet set købt lidt af hvert: 1 bur til Becca og Chico, en sele til Becca, marvben, en targetstick med indbygget klikker, godbidsbold samt en 8 meters flexiline.

Alt i alt en super god tur i godt selskab. Det må vi gøre en anden gang hvis der sker noget vi skal med til.

Tak for en fed tur allesammen!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar