tirsdag den 19. januar 2010

Et lidt forsinket godt nytår til jer allesammen :)

Nu er det igen længe siden jeg har fået skrevet herinde, så nu må det være på tide :) Det har jo både været jule- og nytårsaften siden sidst. Juleaften forløb stille og roligt med moster, onkel og mine to kusiner - og et kæmpe bjerg af julegaver til den mindste af kusinerne.

Mine gaver var der lidt færre af, men de var fyldt med gode ting. Jeg fik bl.a. en ny lækker dundyne - og det er lykkedes mig at holde hundene fra den indtil videre. Derudover fik jeg en ny sportsbh, nyt sengesæt og andre praktiske ting. Af Niklas fik jeg en rígtig flot fingerring i hvidguld, den har siddet på min finger lige siden. Til hundene fik jeg Dog Brick fra Nina Ottoson, så jeg kan aktivere dem lidt engang imellem. Den er i plastik og super nem at vaske af efter brug, og begge hundene har meget sjov med den :)

Se en lille video med Becca og Dog Brick'en på youtube http://www.youtube.com/watch?v=Hb75Sqdhwqo

Den 28. december blev kufferterne pakket, men først skulle Chico lige forstå at de er til tøj - ikke hunde.




Jeg vendte ryggen til i et splitsekund, og da jeg skulle lægge tøjet i, ja så var kufferten allerede fyldt helt ud.

begge hundene var hos nogle af vores venner mens vi var væk, og Chico elsker det. Becca derimod var meget stresset hele ugen, så hun kommer hjem til svigermor næste gang. Satans til morsyge lille hund :o)

Det var en rigtig lækker uge på Tenerife, med solskin alle dage og ca. 25 grader hver dag. Poolen var opvarmet så det var bare fedt! Nytårsaften forløb stille og roligt, de har slet ikke samme mængde fyrværkeri dernede, som vi har herhjemme.

Hjemme igen er jeg halvt sygemeldt, så skolen ser ikke meget til mig i øjeblikket og kommer nok heller ikke til det foreløbigt. Til gengæld nyder hundene at have mig hjemme, selvom mit overskud er begrænset. Men vi får da gået nogle dejlige lange ture (i snor for Becca er i løbetid), men de nyder det. Vi har både leget på sneklædte bakker og gået tur rundt om regnvandsbassinet, så hundene ser noget nyt engang imellem.




























De klager bestemt ikke i øjeblikket :)

Vores sporhold er også startet op igen efter decemberpausen, og begge hundene nyder at være tilbage på sporet - haha :o)
Chico er begyndt at gå længere spor med knæk på, som en af de andre på holdet lægger til ham. Han er blevet rigtig god til at lægge sig og markere ved genstandene, men han er stadig tilbøjelig til at smutte forbi dem, fordi sporet er sjovere.

Becca går stadig små spor, men jeg har allerede nu fjernet godbidderne, for hun var overhovedet ikke interesseret alligevel. Nu arbejder jeg på at få hende til at hente sporgenstandene jeg lægger til hende.

Og så til det rigtig sjove. Jeg har meldt Becca til agility med start engang til februar - hvis det selvfølgelig ikke falder på samme dag som vores lydighed hos Hanne (jeg krydser fingre). Og begge hundene er også meldt til rally igen, så skal det lige passe at de lægger det hele samme dag!

Alt i alt bliver der nok at se til når forårstræningen går igang igen, men jeg kan ikke undvære det.

Det var alt for nu, pas på jer selv derude :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar