Ja det er altså mig, ikke hundene den er gal med. Personalet på Psykiatrien i Køge prøver stadig at finde ud af hvad jeg fejler for at jeg kan få den mest effektive medicin. Oprindeligt startede jeg i behandling mod en svær depression, men har nu i dag fået medicin mod personlighedsforstyrrelse. Jeg er snart ligeglad hvad de end finder ud af der er galt med mig, jeg vil bare gerne have mit normale liv og min energi tilbage.
Alting er en kamp sådan som jeg har det. Det tager lang tid at forlade sengen om morgenen, komme i bad, lufte hunde osv. Mit humør svinger meget og jeg har nu ikke været i skole siden starten af januar. Det er svært at holde humøret oppe, når selv de små ting jeg plejer at være glad for virker meningsløse og ligegyldige. Hundene kan stadig få smilet frem og stoppe alle de negative tanker der konstant fylder mit hoved. Jeg er angst, bryder mig ikke om at være blandt mennesker, selv ikke familiefødselsdagene hvor det er min egen familie der er til stede. Tog- og busture er også svært for mig. Hundetræningen bliver derfor også en udfordring når hhv. rally starter op i morgen og lydighed d. 28.februar. Jeg er ekstremt følsom overfor kritik, både negativ og positiv og lider af tvangstanker såsom at jeg aldrig er god nok osv.
Den nye medicin skulle gerne stoppe nogle af alle de negative tanker, og jeg håber så inderligt at det også virker så jeg langsomt at komme tilbage til livet.
Tak til alle jer derude der er der for mig og støtter mig <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar